Narrativ Traumebehandling

Vi tilbyder narrativ traumebehandling. Metoden er en klientcentreret metode til at støtte personer, der har været udsat for traumatiske oplevelser. Gennem denne behandlingsform hjælper vi den enkelte med at forstå, bearbejde og skabe en ny fortælling om deres traumer. Vores tilgang er målrettet, individuel og bygger på tillid og respekt for den enkeltes oplevelser.

Traumer opstår som konsekvens af meningsløse, chokerende eller nedbrydende hændelser. Traumer afskærer et menneskes adgang til sig selv og til frit at kunne tænke og mærke.

Ydelsens indhold

Vi anvender en narrativ metode, hvor vi arbejder på at give den unge, der har oplevet traumer, mulighed for at skabe en ny forståelse af deres oplevelser. Derigennem er målet at de unge genvinder kontrol over og mening i sit liv, så traumerne ikke længere definerer deres identitet.

Formålet med narrativ traumebehandling er at genetablere den unges fornemmelse af sig selv og andre, samt opløse de negative fortællinger som traumet har ført med sig.

Målgruppe:
Narrativ traumebehandling er særligt velegnet til personer, der har været udsat for traumatiske oplevelser, såsom vold, overgreb, tab eller andre livsændrende begivenheder. Forløbet egner sig til unge der har brug for at bearbejde og forstå deres traumer, samt at finde en måde at integrere disse oplevelser i deres liv på en sund og helende måde.

Indhold i støtten

  • Traumeforståelse og bearbejdning: Vi arbejder med at identificere de traumatiske hændelser og de påvirkninger, de har haft på den unges liv. Gennem samtaler og refleksion hjælper vi den enkelte med at forstå de følelsesmæssige og psykologiske reaktioner på traumet, og hvordan det påvirker deres nuværende liv.
 
  • Skabelse af en ny fortælling: I narrativ traumebehandling fokuserer vi på at hjælpe den enkelte med at genfortælle deres historie på en måde, der anerkender og validere deres oplevelser, men samtidig giver dem mulighed for at redefinere deres liv og finde håb for fremtiden. Dette sker gennem en proces, hvor traumerne ikke længere definerer dem som person, men blot bliver en del af deres livshistorie.
 
  • Individuel behandling: Narrativ traumebehandling er en individuel behandlingsform, hvor den enkeltes livshistorie og oplevelser er i centrum. Behandlingen er fleksibel og tager udgangspunkt i den enkeltes behov og ønsker, og vi skaber et trygt og støttende rum, hvor enkelte kan dele deres historie i eget tempo.

 

Varighed og evaluering:

Behandlingen afholdes i en tidsramme – typisk mellem 6 og 12 måneder. Der afholdes regelmæssige opfølgningsmøder for at vurdere fremdrift og der justeres undervejs i forløbet, hvis det er nødvendigt. Ved afslutning af forløbet vil der blive lavet en afsluttende evaluering af, hvordan behandlingen har påvirket den unges bearbejdning af traumet og deres livskvalitet.