Kontaktpersonsordning og ungestøtte

Jf. Barnets lov § 32 og § 114-116 (serviceloven §76)

Vi tilbyder en professionel kontaktpersonsordning, der er skræddersyet til at støtte udsatte unge i deres personlige og sociale udvikling. Vi som kontaktpersoner fungerer som stabile og betroede voksne, der skaber et trygt og nærværende forhold til de unge. Vi arbejder målrettet på at styrke deres selvværd, livsmestring og sociale relationer.

Ydelsens indhold

Formålet med støtten er at styrke den unges trivsel, livsmestring og sociale færdigheder. Vi arbejder med at hjælpe den unge til at finde deres vej i livet og sikre, at de får den støtte, de behøver for at skabe positive forandringer.

Vores kontaktpersonsordning henvender sig til udsatte unge, der har brug for en stabil og pålidelig voksenfigur i deres liv. En som kan støtte dem i at tackle livets udfordringer og hjælpe dem med at udvikle deres fulde potentiale.

Indhold i støtten

Støtten tilpasses individuelt og kan omfatte:

  • Individuel støtte: Den unge tilknyttes en fast kontaktperson og indgår et tæt samarbejde for at skabe et tillidsfuldt forhold. Vi fokuserer på den unges behov, mål og ønsker, og støtter dem i deres personlige udvikling.

  • Social støtte og vejledning: Kontaktpersonen hjælper den unge med at navigere i sociale relationer og praktiske udfordringer i hverdagen. Vi arbejder på, at udvikle sociale kompetencer og styrke den unges evne til at håndtere konflikter og udfordringer.

  • Støtte i skole- og arbejdslivet: Vi tilbyder støtte i forbindelse med skolegang, uddannelse og arbejde. Kontaktpersonen fungerer som mentor, hjælper med at planlægge og følge op på den unges fremtidige mål, og støtter dem i at holde motivationen oppe.

  • Fokus på selvstændighed: Målet er at hjælpe den unge med at udvikle de nødvendige færdigheder til, at kunne leve selvstændigt og tage ansvar for eget liv. Kontaktpersonen arbejder tæt sammen med den unge for at fremme deres evne til at træffe beslutninger og stå ved egne valg.

  • Samarbejde med netværk: Kontaktpersonen samarbejder med relevante myndigheder, institutioner og familie (hvis muligt) for, at sikre en helhedsorienteret indsats, der understøtter den unges udvikling.