Professionel støtte til børn, unge og familier
Mental Kompasset henvender sig til udsatte børn, unge, voksne og familier, der oplever udfordringer i hverdagen og har brug for professionel støtte. Vi tilbyder individuelt sammensatte forløb bestående af enkelte eller kombinerede tilbud fra vores katalog.
Vi samarbejder med kommuner, institutioner, frivillige tilbud og private aktører for at sikre de bedste rammer for udvikling og trivsel.
Vi tager vores faglighed seriøst og vægter autencitet højt: Derfor er vi også både undersøgende og afgrænsende i forhold til målgruppen, inden vi siger ja til en opgave. Dette sikrer en indsats, der giver mening, og en høj faglig kvalitet i arbejdet.
Udtalelser
Ydelser
Bostøtte
Vi tilbyder bostøtte til borgere i alderen 18-30 år, som tidligere har været anbragt uden for hjemmet, har haft omfattende støtte i barndommen, har særlige psykiske eller sociale udfordringer, har behov for hjælp til en stabil overgang til voksenliv, har kognitive vanskeligheder, eller sociale udfordringer.
Kontaktperson
Vi tilbyder en professionel støtte/kontaktpersonsordning, der er skræddersyet til at støtte udsatte unge i deres personlige og sociale udvikling. Vi som kontaktpersoner fungerer som stabile og betroede voksne, der skaber et trygt og nærværende forhold til de unge.
Støtteperson TIL FORÆLDRE
Vi tilbyder en ordning med en støtteperson til forældre med anbragte børn. Denne ordning er udviklet for at støtte forældre, der har fået anbragt deres barn uden for hjemmet, og som har brug for hjælp til at håndtere situationen, få støtte i forældrerollen og arbejde hen imod at skabe stabile og sunde rammer for barnet.
Kriminalitetsforebyggende insatser
Dette tilbud omfatter specialiserede forløb for unge, der er underlagt ungepålæg eller ungdomssanktioner i henhold til gældende lovgivning. Målet er at støtte unge i at ændre deres adfærd, opbygge livsmestring og sikre en positiv integration i samfundet. Tilbuddet kombinerer individuel støtte og tværfagligt samarbejde med relevante myndigheder.
Struktureret Familiebehandling
Vi tilbyder en struktureret familiebehandling, der er målrettet mod at skabe varige positive forandringer i familiedynamikken og styrke samarbejdet mellem forældre og børn. Vores metode er målbar, tidsbestemt og økonomisk gennemsigtig. Vi arbejder ud fra en struktureret plan som er tydelig og transparent for alle parter, hvilket belyser hvilke mål der er realistiske for familien at opnå.
Narrativ Traumebehandling
Vi tilbyder narrativ traumebehandling. Metoden er en klientcentreret metode til at støtte personer, der har været udsat for traumatiske oplevelser. Gennem denne behandlingsform hjælper vi den enkelte med at forstå, bearbejde og skabe en ny fortælling om deres traumer. Vores tilgang er målrettet, individuel og bygger på tillid og respekt for den enkeltes oplevelser.
Mental Mentor
Et forløb med en mental mentor er træning for tanker og mindset. Man kan sammenligne det med, at søge hjælp hos en personlig træner hvis man ønsker at få en stærk krop. Ligesom hos den personlige træner får du med en mental mentor også et praktiskorienteret træningsforløb, som er sammensat ud fra dine udfordringer og dine mål.
Pakkeløsninger
Vi tilbyder skræddersyede pakkeløsninger indenfor vores katelog, hvor vi sammensætter den rette indsats ud fra den enkelte borgers eller families behov.
Målgruppe
Pt. rummer vi unge og familier med følgende generelt formulerede udfordringer:
- Børn og unge med psykosociale og emotionelle udfordringer
- Psykiatri og suicidalitet
- Kønsidentitet, dannelse og selvværdsproblematikker
- Misbrug
- Kriminalitetsforebyggende indsatser, ungepålæg og ungdomssanktioner (UKN sager)
- Familier med behov for støtte til bedre dynamik og kommunikation
- Personer der har oplevet traumer og søger heling
- Forældre med børn anbragt uden for hjemmet, der ønsker støtte i deres forældrerolle
- Unge som har stået uden for arbejdsmarkedet, som er motiveret for at komme i beskæftigelse