Struktureret Familiebehandling

Jf. Barnets lov § 32

Vi tilbyder en struktureret familiebehandling, der er målrettet mod at skabe varige positive forandringer i familiedynamikken og styrke samarbejdet mellem forældre og børn. Vores metode er målbar, tidsbestemt og økonomisk gennemsigtig.

Vi arbejder ud fra en struktureret plan, som er tydelig og transparent for alle parter, hvilket belyser, hvilke mål der er realistiske for familien at opnå.

Ydelsens indhold

Formålet med støtten er at give forældrene indsigt i egne forældrekompetencer samt årsagerne til barnets/den unges adfærd. – At give forældrene hensigtsmæssige strategier til nye handlemuligheder, så forholdene i familien forbedres.

Der arbejdes med konkrete løsninger på familiens udfordringer, og der tages hensyn til både individuelle samt familiemæssige faktorer. Vi arbejder med både forældrene og børnene for at skabe en bedre kommunikation, forståelse og samarbejde i familien.
Struktureret familiebehandling kan bidrage til reducering af menneskelige og økonomiske omkostninger for anbragte og ikke-anbragte børn og unge – til gavn for både den unge, familien og kommunen.

 

Målgruppe:
Metoden er velegnet til:

  • Forældre til hjemmeboende eller anbragte børn/ung
  • Til familier som har børn/unge i netværksanbringelse
  • Vurdering om barnet/den unge kan hjemgives til forældrene efter endt anbringelse
  • Vurdering af hvorvidt en anbringelse af barnet/den unge eller dennes søskende kan undgås
  • Forbedringsforløb, jf. lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet 
  • Til børn/unge med følgende adfærd: misbrug, kriminalitet, skolevægring, aggressivitet og omgang med venner med negativ påvirkning.
 
Indhold i støtten
 

Vores samtaler er bygget op omkring følgende:

  • Etablering af samarbejde
  • Kortlægning – for at identificere styrker og barrierer i familien
  • Taktik – analyse af problemadfærd samt identifikation af triggers
  • Strategier – øget fokus på netværksressourcer, konflikthåndtering og sikkerhedsplaner
  • Problemadfærd – Øget fokus samt ny viden
  • Hjemmetræning – nye kompetencer iværksættes igennem opgaver
 

Varighed og evaluering:

Forløbet strækker sig over en fastsat periode, som typisk er 6-12 måneder afhængigt af familiens behov og udfordringer. Der er løbende opfølgning på de opstillede mål, og der gennemføres regelmæssige evalueringer af forløbet. Denne opfølgning sikrer, at vi kan justere støtten, hvis det er nødvendigt. 

Ved afslutning af forløbet vil der blive lavet en endelig evaluering, som både vurderer resultatet af indsatsen og anbefalinger for eventuelle videre forløb.

Tid:
3-6 timer i ugen. Afhængigt af familiens behov.